Følelser i maskinen: Emotion tech og AI
Til denne CCD TALK mødes vi med forskningsleder Thomas Bjørnsten, PhD, fra VIA University College til en uformel samtale om en teknologi, der hurtigt rykker tættere på både vores arbejdsliv og privatliv.
Emotion tech og emotion AI er et område i hastig vækst. Det er teknologier der aflæser og analyserer menneskelige følelser gennem ansigtsudtryk, stemme, tekst og kropslige signaler. Idéen er ikke ny, men først for nyligt har AI gjort det muligt at bruge den effektivt i stor skala. I oplægget giver Thomas Bjørnsten et overblik over feltet med afsæt i sin forskning og ser på, hvad teknologierne reelt kan, og hvad de ikke kan.
Vi kommer bl.a. ind på, hvordan forståelsen og analysen af menneskelige følelser spiller en rolle for arbejdet med cybertrusler og- sikkerhed. Et andet område af emotion AI drejer sig om et arbejdsliv, hvor AI-kolleger i form af digitale assistenter og agenter på vej ind i hverdagen. Skal de kunne aflæse vores humør og reagere på frustration eller begejstring? Og hvad betyder det for os, når en kollega konstant registrerer og måler, hvordan vi har det?
Du kan forvente at få indblik i:
- Hvordan emotion AI virker, og hvor den allerede bruges
- Hvad teknologierne kan, og ikke kan, aflæse om menneskelige følelser
- Hvorfor følelser som frygt og tillid er centrale for at forstå fx cybertrusler
- Hvad der sker med samarbejde og tillid, når vi får AI-kolleger
Efter oplægget åbner vi for dialog om teknologi, etik og fremtidens brug af emotion data. Her er der plads til både spørgsmål, erfaringer og kritiske perspektiver.
Når du går hjem, har du:
- Et overblik over emotion AI og dens muligheder og begrænsninger
- En forståelse af, hvordan analyse af emotioner kan bruges som redskab på områder, man ikke umiddelbart forbinder med følelser
- Et bedre grundlag for at vurdere, om og hvordan emotion AI er relevant for din virksomhed eller organisation
Kom og bliv inspireret, stil spørgsmål og få nye perspektiver med hjem.
Tid: Onsdag den 9. december 2026 kl. 13.00 - 15.00
Sted: CCD, 9. etage, Sandboxen, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens.
Tilmelding: senest fredag den 4. december kl. 12.00
Med CCD Talks skaber vi et uformelt mødested, hvor forskere, virksomheder og andre nysgerrige mødes om aktuel forskning, nye teknologier og løsninger på virkelighedens udfordringer.
Her bringer vi forskningen ud af laboratoriet og ind i samtalen. Det handler ikke om lange foredrag, men om inspiration, videndeling og dialog, hvor vi sammen udforsker, hvordan ny viden kan omsættes til praksis.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 9. december 2026 kl. 13:00 til 15:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 4. december 2026 kl. 12:00
Sted
Construction Center Denmark
Banegårdsgade 2
8700 Horsens
Arrangør
Anja Kobberø-Hald, Construction Center Denmark
Tlf. +45 87554343
info@constructioncenter.dk
Indlæser