AI som medskaber af virtuelle verdener
Til denne CCD TALK mødes vi med software ingeniør Pelle Sølvkjær Christensen fra VIA University Colleges Forskningscenter for Animation, Film og Digitale Processer til en uformel samtale om en teknologi, der hurtigt rykker tættere på både vores arbejdsliv og privatliv
AI som medskaber af virtuelle verdener
Teknologier som virtual reality (VR) og augmented reality (AR) gør det muligt at træde ind i virtuelle verdener eller lægge digitale lag oven på den fysiske virkelighed. I VIAs forskning og udvikling bruger de disse redskaber og udviklingen af virtuelle verdner til bl.a. at skabe forståelse og overblik over komplekse scenarier, bl.a. inden for klima og klimatilpasning. Her kan man se og opleve konsekvenser, der ellers er svære at forestille sig.
Med nye AI-redskaber ændrer arbejdet sig markant. AI åbner for at skabe immersive scenarier og miljøer langt mere effektivt og fleksibelt end tidligere. Men hvad kan AI egentlig bidrage med, og hvor kommer den til kort?
I oplægget fortæller Peller Sølvkjær Christensen om muligheder og begrænsninger ved at bruge AI i udviklingen af VR. Han viser, hvordan man kan arbejde med konkrete frameworks og workflows, hvor AI bruges til at dele ressourcer og viden om udviklingen af immersive oplevelser.
Du kan forvente at få indblik i:
- Hvad virtuelle verdner er, og hvordan teknologierne bruges til at formidle komplekse scenarier
- Hvordan AI ændrer måden, vi udvikler immersive miljøer på
- Hvad AI kan, og ikke kan
- Hvordan tekniske og kreative kompetencer spiller sammen i udviklingen
Efter oplægget åbner vi for dialog om teknologi, praksis og fremtidens brug af XR og AI. Her er der plads til både spørgsmål, erfaringer og kritiske perspektiver.
Når du går hjem, har du:
- Et overblik over virtuelle verdner som redskaber til forståelse og formidling
- Indsigt i, hvordan AI kan gøre udviklingen hurtigere og mere fleksibel, og hvor grænserne går
- Kendskab til konkrete workflows og frameworks fra VIAs forskning og udvikling
- Et bedre grundlag for at vurdere, hvordan virtuelle verdner kan bruges i din virksomhed eller organisation
Kom og bliv inspireret, stil spørgsmål og få nye perspektiver med hjem.
Tid: Tirsdag den 10. november 2026 kl. 13.00 - 15.00
Sted: CCD, 9. etage, Sandboxen, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens.
Tilmelding: senest onsdag den 4. november kl. 12.00
Med CCD Talks skaber vi et uformelt mødested, hvor forskere, virksomheder og andre nysgerrige mødes om aktuel forskning, nye teknologier og løsninger på virkelighedens udfordringer.
Her bringer vi forskningen ud af laboratoriet og ind i samtalen. Det handler ikke om lange foredrag, men om inspiration, videndeling og dialog, hvor vi sammen udforsker, hvordan ny viden kan omsættes til praksis.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 10. november 2026 kl. 13:00 til 15:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 4. november 2026 kl. 12:00
Sted
Construction Center Denmark
Banegårdsgade 2
8700 Horsens
Arrangør
Anja Kobberø-Hald, Construction Center Denmark
Tlf. +45 87554343
info@constructioncenter.dk
Indlæser