CCD Talks: Vi taler om klimavenlige huse – men hvad med det, de står på?
Ny viden, nye perspektiver og faglig dialog – helt tæt på forskningen.
Med CCD Talks skaber vi et uformelt mødested, hvor forskere, virksomheder og andre nysgerrige mødes om aktuel forskning, nye teknologier og løsninger på virkelighedens udfordringer.
Her bringer vi forskningen ud af laboratoriet og ind i samtalen. Det handler ikke om lange foredrag, men om inspiration, videndeling og dialog, hvor vi sammen udforsker, hvordan ny viden kan omsættes til praksis.
Vi skyder CCD Talks i gang torsdag den 5. november hvor vi mødes med lektor Damir Hatic fra VIA til en uformel samtale om klimavenligere løsninger til terrændæk og fundamenter.
Vi dykker ned i terrændækket til en uformel – men skarp – samtale om materialer, konstruktioner og muligheder for at reducere klimaaftrykket under vores fødder.
Afsættet er projektet Klimavenligere terrændæk og fundamenter, der ledes af VIA i samarbejde med Artelia og Teknologisk Institut og med støtte fra Realdania.
Terrændæk og fundamenter er blandt de bygningsdele, der fortsat fylder relativt meget i LCA-beregninger. Derfor er der også et stort potentiale for at optimere netop disse bygningsdele og dermed reducere den samlede klimabelastning fra bygninger.
Med afsæt i projektet ”Klimavenligere terrændæk og fundamenter – anvendelser, potentialer og barrierer” vil Damir introducere projektet, herunder baggrund, fokus og samarbejdspartnere, og præsentere nogle af projektets resultater.
Du kan forvente at høre og se eksempler på nogle af de konstruktionsprincipper, som branchen arbejder med, og få indblik i de udfordringer og potentialer, der knytter sig til løsningerne.
Efter oplægget åbner vi for dialog om de viste løsninger og principper og inviterer deltagerne til at dele deres egne erfaringer med terrændæk og fundamenter.
Når du går hjem, har du:
- Hørt om nogle af de principper og løsninger, som branchen arbejder med.
- Fået indblik i deres potentialer og udfordringer.
- Set et par cases fra branchen, hvor der er afprøvet nye løsninger.
- Fået nye perspektiver på, hvordan terrændæk og fundamenter kan bidrage til at reducere bygningers samlede klimabelastning.
Kom og bliv inspireret, stil spørgsmål og få nye perspektiver med hjem.
Tid: Torsdag den 5. november 2026 kl. 14.00
Sted: CCD, 9. etage, Sandboxen, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens.
Tilmelding: senest mandag den 2. november kl. 12.00
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 5. november 2026 kl. 14:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 2. november 2026 kl. 12:00
Sted
Construction Center Denmark
Banegårdsgade 2
8700 Horsens
Arrangør
Anja Kobberø-Hald, Construction Center Denmark
Tlf. +45 87554343
info@constructioncenter.dk
Indlæser