DAX CIM-dag – Fra datasiloer til interoperabilitet
Fra datasiloer til interoperabilitet: Deltag i DAX CIM-dag den 27. maj og få indsigt i, hvordan moderne integrationsstrategier og åbne standarder kan omsættes til konkret forretningsværdi.
Selvom IEC CIM og integrationsstrategier kan lyde tungt, bliver det alt andet end tørt, når erfarne eksperter deler konkrete erfaringer fra virkelige projekter. Du får indblik i de nyeste metoder inden for interoperabilitet, og hvordan data effektivt bringes i spil på tværs af afdelinger og systemer.
Mød Pat Brown (CIMple Data), som har været med i IEC CIM-standardiseringen siden begyndelsen og arbejdet med innovative integrationsprojekter over hele verden. Hun deler indsigt i, hvordan netselskaber kan kortlægge og integrere deres forretningsområder ved hjælp af de nyeste metoder inden for CIM.
Vi er også stolte over at kunne byde velkommen til Joep van Genuchten (uuidea.eu). Joep arbejder med åbne standarder, arkitekturprincipper og agile metoder i netselskaber og har solid hands-on erfaring fra bl.a. Alliander i Holland og en række internationale projekter.
Hos DAX er vi overbeviste om, at vejen til interoperabilitet går gennem netselskabets medarbejdere. Når teams med både domæneviden og teknisk indsigt får adgang til data og åbne værktøjer til integration, analyse og netberegning, opstår der nye muligheder. Med de rette “legoklodser” kan der skabes løsninger, som selv avancerede proprietære systemer har svært ved at matche. På dagen deler DAX deres bud på, hvordan dette kan implementeres i praksis.
Dato: 27. maj 2026
Tid: Kl. 09.00 – 14.00
Sted: Construction Center Denmark (CCD), Banegårdsgade 2, 8700 Horsens, 9. etage
Program
09.00 – 09.30
Ankomst, kaffe og croissanter
09.30 – 09.35
Velkomst: Hvorfor interoperabilitet er afgørende nu
v/ Anja (CCD) & Jesper (DAX)
09.35 – 10.35
Fra datasiloer til sammenhængende forretning – erfaringer fra CIM i praksis
v/ Pat Brown, CIMple Data
10.35 – 10.45
Pause
10.45 – 11.45
Åbne standarder og agil arkitektur – sådan skaber du reel værdi med data
v/ Joep van Genuchten, uuidea.eu
11.45 – 12.15
Tapas og dialog
12.15 – 13.15
Fra strategi til implementering – sådan bygger vi interoperable løsninger i praksis
v/ Jesper, DAX
13.15 – 13.20
Afrunding
v/ Anja (CCD)
13.20 – 14.00
Netværk
Vi glæder os til en inspirerende dag med faglige indsigter, konkrete eksempler og gode dialoger.
Med venlig hilsen
Construction Center Denmark & DAX
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 27. maj 2026 kl. 09:00 til 14:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 21. maj 2026 kl. 12:00
Sted
Construction Center Denmark
Banegårdsgade 2
8700 Horsens
Arrangør
Anja Kobberø-Hald, Construction Center Denmark
Tlf. +45 87554343
info@constructioncenter.dk
Indlæser