CCD inviterer til kaffe og morgenbrød og er vært for en serie af FredagsTalks, hvor forskellige virksomheder der bor i Innovationstårnet giver et indblik i deres forretning og udvikling.

Første gang er det INNOHOW, der vil give indblik i, hvordan de arbejder med innovation og skaber konkrete resultater i danske virksomheder.

Program

  1. Indlæg ved INNOHOW
    Indblik i hvordan innovation kan bruges som et redskab til at udvikle forretningen, med eksempler og cases fra praksis, der viser hvordan nye idéer til vækst omsættes til resultater.
  2. Den røde stol – spotlight på et dilemma
    Søren fra INNOHOW bringer et aktuelt emne i spil og inviterer til fælles refleksion.
  3. Dialogrunden
    Alle deltagere deler deres erfaringer og drøfter: Hvordan arbejder vi konkret med innovation i vores virksomheder for at skabe udvikling og vækst?

Formålet med dagen
At få viden om, hvordan innovation kan bruges som strategisk værktøj i forretningsudvikling, at drøfte aktuelle udfordringer sammen og at inspirere hinanden med konkrete tiltag og erfaringer, der kan styrke vores virksomheder.

Kom og vær med til at starter dagen i en uformel og hyggelig ramme, hvor der også er tid til at netværke på tværs.

Construction Center Denmark (CCD) er en innovations- og udviklingspark i Horsens, hvor iværksætteri, erhvervsfremme og samarbejde skaber nye løsninger. Vi arbejder for at fremme bæredygtighed og at øger digitaliseringens værdi til gavn for virksomheder og samfund.